Dialogen er kørt af sporet i debatten om vildskov i Marselisborgskovene

Marselisborgskovene syd for Aarhus står over for store forandringer, efter kommunen har vedtaget, at skovene skal rumme mere vild natur. Projektet kan have store konsekvenser for det meget omfattende friluftsliv, som bruger skovene, og der har ifølge flere af parterne været en dårlig dialog gennem processen. Flere politikere og fagpersoner skyder skylden på manglende information om projektet. 

Af Anders Stubbe, Johan Carl Norstrand & Martin Pedersen

Marselisborgskovene myldrer med liv. Insekter, sommerfugle og småkravl, men også ivrige mountainbikere, orienteringsløbere og andre skovbrugere.

I budgetforliget for 2019 besluttede Aarhus kommune, at der skulle laves tiltag for at fremme den vilde natur i Marselisborgskovene syd for Aarhus. Et naturområde, der er et af de mest benyttede naturområder i Danmark, hvor tusindvis af mountainbikere, orienteringsløbere, ryttere og hundeluftere har deres daglige gang. 

Kommunen har valgt en tilgang, som de kalder scenarie 2b, hvor skovene skal inddeles i zoner. I disse zoner, hvor henholdsvis biodiversitet eller friluftsliv prioriteres, er håbet, at der kan sikres en mere vild natur, hvor man kan opnå mere biodiversitet. Planen er, at hegne de zoner ind, hvor biodiversiteten er i højsædet, dette er for at sikre mindst mulig menneskelig indblanding i naturen, og derudover vil man lave skovgræsning. Dette betyder, at der vil blive udsat dyr, som også skal hjælpe til at højne biodiversiteten i disse områder. 

Indhegning har konsekvenser

De foreslåede forandringer af Marselisborg skoven har skabt meget debat, hvor de mange brugere af skoven frygter, at deres friluftsaktiviteter kommer til at blive begrænset. Man kan læse på flere opslag på facebook, at der er en frygt for, hvilke begrænsninger indhegningerne vil medføre. Dette gælder både for privatpersoner, som bruger skoven til gåture og at lufte hunde, men også mere organiseret friluftsliv. 

En af de foreninger, der frygter planerne, om indhegning i skovene, er mountainbike-klubben Aarhus MTB. I Marselisborgskovene kører der hvert år 10.000 mountainbikere på stierne, der sammenlagt kører 80.000 ture, svarende til 1,5 millioner km.

“Når der laves indhegning, presser man alle brugerne ud i de andre dele af skoven, hvor vi vil ende med at være det samme antal mennesker på mindre plads,” siger Jesper Solsbæk, der er træner i klubben.

En anden af de foreninger, som bruger Marselisborgskovene flittigt, er Orienteringsklubben Pan, hvor man er bekymret for planerne om indhegningen. Klubben er ude i skoven fire dage om ugen med flere hold. De frygter, ligesom mountainbikerne, at der kan opstå flaskehalsproblemer, men det er selve eksistensen af et hegn, der vil skabe flest problemer for dem.

“Vores største udfordring ved indhegningen er, om vi overhovedet kan eller må færdes indenfor hegnet. Vi er jo, som orienteringsløbere, vant til at kunne færdes frit i hele skoven,” siger Kell Sønnichsen, der er bestyrelsesmedlem i OK Pan.

Støtter op om mere biodiversitet 

Hos Aarhus MTB og OK Pan er der ikke modstand, når det gælder om at skoven skal rumme mere biodiversitet. De giver udtryk for, at de er klar på at imødekomme nogle af de tiltag, der vil sikre en vildere skov. 

“Vi har i idrætten meldt ud til kommunen, at de skal endelig arbejde videre med urørt skov og naturlig hydrologi, altså mere vand i skoven. Det giver nogle gener, da der skal omlægges nogle MTB-ruter og orienteringsløberne får lidt vådere fødder, men det kan vi sagtens acceptere,” siger Niels Holm, som er medlem af Aarhus MTB.

Både Niels holm og Jesper Solsbæk fortæller, at de bruger skoven, fordi de elsker naturen og gerne vil gøre deres for, at klubbens brug af skoven og den vilde natur kan forenes. De mener dog, at de nuværende planer tilsidesætter friluftslivet. 

Kell Sønnichsen fra OK Pan deler deres synspunkt og mener, at man bør genoverveje planerne om indhegning.

”Vi forsøger ikke at kloge os på biologi eller dyrevelfærd, som andre tager sig af. Vi påpeger bare, at det har nogle konsekvenser for friluftslivet, og de er store,” siger han.

Jesper Solsbæk, der er træner i Aarhus MTB, fortæller om, hvilke konsekvenser mountainbikerne vil opleve, hvis man etablerer indhegning i Marselisborgskovene

Marselisborgskovenes rolle i en biodiversitetskrise

Planerne for Marselisborg skovene er, ifølge Tobias Sandfeld, der sidder i kernegruppen for projektet på vegne af Jydsk Naturhistorisk Forening, en vigtig start for at bevare den vilde natur i Danmark.

”100% af skovene er i det, man kalder ugunstig bevaringstilstand. Det er katastrofalt. Vi har travlt med at bevare de få områder, der er tilbage, hvor biodiversiteten har en nogenlunde trivsel. Det, man bør gøre, er at finde, hvor vi får mest for pengene. Som biolog vil jeg pege entydigt på, at vi skal starte, der hvor naturværdierne er størst.”

Scenarie 2b er, ifølge ham, en god start for at sikre bedre biodiversitet. Det indebærer blandt andet at fjerne dræn og at stoppe for skovfældningen. Men særligt græssende dyr er vigtige i processen.

“De store planteædere spiller en afgørende rolle for biodiversiteten og for udviklingen af den natur, vi har. Derfor bør der introduceres store planteædere der hvor naturværdierne er størst, og det er de i Marselisborgskovene.”

Biodiversitet er blevet et meget omtalt emne, og Danmark er et land, der gerne vil have mere vild natur. Ifølge Tobias Sandfeld er det derfor nødvendigt at tale om, hvilke konsekvenser det vil have for samfundet, fordi mennesket skal fylde mindre, hvis vi vil naturen mere end i dag.

”Hvis man vil have en vildere natur, hvor mennesket skal fylde mindre, så vil der være et tab af privilegier for nogle brugergrupper, men en gevinst for den store uorganiseret gruppe som går en tur for at opleve naturen og for samfundet som helhed,” siger Tobias Sandfeld.

Emil Karlebjerg fra De Unge Biodiversitetsambassadører er enig i, at man skal gå langt for at få en højere biodiversitet i Marselisborgskoven. Han mener dog ikke, at det er et enten-eller-spørgsmål om, at man nødvendigvis skal skal prioritere naturen på bekostning af mennesker, især ikke i et så bynært område som i Marselisborgskovene. I stedet handler det mere om, at vi som borgere i højere grad skal vænne os til at leve i et samspil mellem natur og mennesker præget af gensidig hensyntagen og plads til både vild natur og rekreativt liv.

“Det er et spørgsmål om grundlæggende ordentlighed overfor den verden, vi lever i. I stedet for at der tages udgangspunkt i menneskets præmisser, drømmer vi i De Unge Biodiversitetsambassadører om, at mennesker og natur har en mere lige, gensidig fortrinsret” siger han.

En mangelfuld politisk proces 

I 2019 inviterede Teknik- og Miljøudvalget til en workshop, hvor de fremlagde planerne om at omdanne en større del af Marselisborgskovene til urørt skov. Det indebar blandt andet et stop af skovbruget, at lade døde træer ligge og at lade skoven passe sig selv mere. Ifølge Kell Sønnichsen var der ingen planer fra kommunen om indhegning eller store græssere. Efterfølgende kunne de i budgetforliget for 2020 læse, at planerne indebar indhegning med udsætning af store græssere. Det var nyt for foreningerne, der bruger skoven.

“Det havde vi ikke hørt nogen som helst om eller var blevet inddraget i. Hvis ikke vi var nogle foreninger, der slog sig sammen med DGI og fik skrevet et åbent brev til kommunen, så havde vi stadig ikke hørt om det,” siger Kell Sønnichsen fra OK Pan.

I hele processen har friluftslivet følt sig stærkt forbigået. De mener selv, at de bidrager til en helt masse positivt i Aarhus-området, og at der ikke bliver sat pris på netop dette.

“Man taler kun om, hvordan friluftslivet begrænser mulighederne for at lave biodiversitet. Ikke ét ord om alle de gode ting friluftslivet gør. Fordelene for sundheden, det økonomiske og borgernes trivsel,” siger Niels Holm fra Aarhus MTB.

Desuden retter han stærk kritik imod byrådet, som han mener, ikke har været gode nok til at inddrage de mange brugere af Marselisborg skovene.

“Politikerne har kun meldt få ting ud og har kun afholdt få møder med friluftslivet og borgerne. Vi mangler stadig helt vildt mange svar samt konkrete planer for projektet,” siger han.

Ifølge Niels Holm har den manglende information og inddragelse fra politisk side i forløbet resulteret i, at debatten i stedet er rykket over på diverse sociale medier, hvor tonen til tider har været hård. På den måde snakker parterne nemt forbi hinanden, hvilket skaber endnu større splittelse.

Det, der har været med til at spolere den offentlige samtale har, ifølge Emil Karlebjerg, været manglende udmeldinger fra forvaltningen og kommunen. Borgerne i Aarhus,  de forskellige interessenter, idræts- og naturbrugerne, har manglet informationer og har generelt stået med flere spørgsmål end svar.

“Kommunikationen fra kommunen har været dybt kritisabelt og meget mangelfuld. Vi, både idrætsbrugere og naturbrugere, har efterspurgt nogle redskaber til at kunne føre en ordentlig, oplyst og offentlig debat. Der har ikke været nogle rapporter, som viser naturværdier, idrætsliv eller konkrete placeringer, og der har derfor ikke været noget udgangspunkt for en offentlig samtale,” siger han.

Politikere erkender, at dialogen er kørt af sporet

I Aarhus byråd er der på baggrund af forløbet opstået politisk splittelse, hvilket har resulteret i, at Venstre og Konservative vil genstarte processen med et bredere informationsgrundlag og mere borgerinddragelse. De mener, at projektet kan have for store konsekvenser for brugerne af skoven og de rekreative aktiviteter.

“Som projektet er nu, er der for mange begrænsninger for friluftslivet og borgernes adgang til bynær skov, hvis der skal indhegnes. Skoven er meget smal, hvilket kan medvirke til at øge trykket på dele af skoven, hvis man sætter hegn op,” siger Hans Skou (V).

Steen Stavnsbo (K) mener og erkender, at man i byrådet og i forvaltningen har skudt ved siden af, i og med at de ikke har skabt en ordentlig og informativ dialog mellem politikerne og borgerne.

“Alle vores borgere, der benytter denne her rekreative oase er fuldstændig fortvivlede og føler sig sat helt udenfor. Helt åbent og ærligt, jeg synes det er dårligt politisk arbejde, og jeg er flov på byrådets vegne. Vi må også engang imellem erkende, når vi har gjort et skidt stykke arbejde, og det har vi gjort her,” siger han.

Anders Winnerskjold (S) er også bevidst om, at man fra politisk side ikke har været specifikke nok i udlægningen af planerne, og at dette har skabt røre i andedammen.

“Den her debat er kørt helt af sporet, fordi der ikke er nogle konkrete scenarier, så folk kommer til at tro alt det værste. Jeg vil gerne have nogle scenarier på bordet, så vi kan tage det med ud til borgerne og snart få en afklaring,” siger han. 

Alle er de enige om, at debatten om mere vild natur og biodiversitet i Aarhus er vigtig. Derfor foreslår Steen Stavnsbo, at man starter forfra.

“Det, der skal til, hvilket vi er ved at blive enige om, er at genstarte processen ved at kravle op i helikopteren igen og få det fulde overblik. Vi skal have langt mere borgerinddragelse, undersøge brugertrykket, se på forskellige muligheder og danne en beslutning på et ordentligt videnskabeligt grundlag,” siger han.

Mere og bedre dialog

Bølgerne går højt mellem parterne. Dette foregår ofte på Facebook, hvor brugere af skovene diskuterer med forskellige natursyn, hvor meget friluftslivet skal fylde. De bruger og ser skovene på forskellige måder, men er begge glade for naturen og vil gerne have vild natur. I mangel på andre fora søger borgerne mod Facebook-grupper, hvor forståelsen for hinanden ofte drukner i, at de hver især har forskellige dagsordener til trods for, at de alle kæmper for sund skov.

Ifølge Tobias Sandfeld kan biologer og fagpersoner komme til at virke firkantede i den offentlige debat, hvilket kan provokere folk. Grunden til dette er, at vores naturindsats ikke bliver målt på, hvor gode vi er til at lave kompromisser, fordi at arterne kun er der, hvis vi prioriterer dem.

”Naturen er i udgangspunktet kompromisløs. Hvis en art har fire krav til et levested, og kun de tre er opfyldt, så findes den ikke. Det er det, der er problemet, og det er derfor det her kortslutter, fordi vi er vant til i en politisk proces og i en samfundsdebat, at vi bare kan indgå et kompromis,” siger han.

Niels Holm fra Aarhus MTB lægger vægt på, at hvis man skal skabe dialog, skal det foregå andre steder end på Facebook. Det skal skal ikke være private personer, der står for debatten, og vejen frem er mere borgerinddragelse gennem blandt andet borgermøder.

Det samme mener Kell Sønnichsen fra OK Pan. Han pointerer også at debatten ofte bliver meget ensidig fra hans synspunkt.

”Jeg kan godt forstå, at nogle steder skal man give naturen første prioritet. Det har jeg intet problem med. Det, der bare nogle gange sker i debatten, er at naturen ikke bare får første prioritet, den får eneste prioritet. Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt i et område som Marselisborgskovene, der er så brugt,” siger han.

Den sunde og veloplyste debat har uden tvivl manglet i hele planlægningsprocessen, fortæller Steen Stavnsbo (K), der nu håber på, at man vil kunne samle folk om projektet igen fremfor at skabe en dybere kløft mellem parterne.

“Hvis du laver politisk makværk, så øger du risikoen for at splitte befolkningen, fordi du ikke har dem med på rejsen. Det er enormt vigtigt, hvis man skal lave nogle store beslutninger, at man så har befolkningen med. Det handler om at træffe nogle bedre beslutninger, og det her, det er simpelthen noget af det dårligste, jeg har set inden for politisk arbejde.